promoters-1   promoters-2   Promoters-3   Promoters-4

Danish Events & Meetings Awards

Vi har ikke kunnet få armene ned siden vi i sidste uge blev de stolte vindere af en Danish Events and Meetings Award (DEMA) i kategorien ”Communication & Creative”.
Det er Meeting Professionals International (MPI), som afholder det fornemme arrangement, hvor eventbranchen hædrer de personer, virksomheder og initiativer, som har skabt nogle enestående cases og resultater i det forgangne år. Med afholdelsen af DEMA er det målet at skabe en professionel brancheplatform, der fungerer som inspirator og løftestang, ved at hylde de mest nytænkende, kreative og værdiskabende ideer indenfor den danske møde- og eventbranche.

Samarbejdet mellem Promoters & Google

Det er samarbejdet mellem Promoters og Google som resulterede i, at Promoters, til dette års DEMA blev en stolt vinder af en award i kategorien ”Communication & Creative” for eventen, ”Succes Online”.
Kategoriens præmisser stiller skarpt på den visuelle identitet, konceptet, kreative kontaktpunkter og lignende, der bidrager til en ensartet kommunikation målrettet deltagerne, og som understøtter aktivitetens vigtigste budskaber.
Foruden et online undervisningsforløb, bestod Succes Online desuden af tre summits i 2016, hvor Promoters stod for produktionen af event og koncept.
De tre summits skulle understøtte budskabet om at give redskaberne til at skabe vækst, og præsentere spændende Key Notes og workshops fra nærmiljøet. Brandet skulle være genkendeligt uafhængigt af summit og samtidig skulle eventdesignet facilitere rum med formålet om møde hinanden, både imellem bureau og kunde, men også i relationen: bruger til bruger. Afslutningsvist skulle det fysiske udtryk kobles sammen med formålet med Succes Online. Med udgangspunkt i Googles målsætning om at blive en vækstmotor for Europas digitale markedsføringsbranche, fokuserede Promoters på ordet ”vækst” og ”legede” med idéen om, at få noget til gro og spire ved hjælp af ”føde”. På denne måde blev Succes Onlines planteunivers til, hvor planterne symboliserede de små- og mellemstore virksomheder, og vand, sol og jord som den føde Succes Online bidrager vækste.
Googles tilgang til deres events og konference har altid været: ‘show it, don’t tell it’. Det var derfor vigtigt for Promoters at skabe inspirerende omgivelser til de summits, der understøttede budskabet.

Juryens begrundelse for sejren var som udgangspunkt baseret på parametrene strategi, ide og effekt. Yderligere blev der udtalt: ”Google og Promoters har formået at skabe et koncept, der udfoldede Googles værdiperspektiv, som det plantefrø Google ser sig selv i deres kunders vækst. Den kreative konceptparaply tiltrak stor opmærksomhed og engagerede 3.000 små og mellemstore virksomheder” (bureaubiz.dk).

Hvad betyder det for Promoters?

”Vi er meget stolte og glade for at modtage denne pris sammen med Google. Det er første år at vi indstiller en case, så det er ekstra fedt at vinde i første forsøg. Prisen viser også hvor vigtigt det er at arbejde med det visuelle udtryk, i samspil med indholdet, når man udvikler faglige events. Det bekræfter det vi i forvejen gør en dyd ud af at formidle til vores kunder; kommuniker med jeres gæster via omgivelserne, og de vil aldrig glemme jer”. Cecilie Brandel, KAM Conferences & events.