saelg-mere

Har din virksomhed brug for flere øjne og hænder i butikkerne? Lad Promoters hjælpe med salg og merchandising. Vi har erfaringen og kendskabet til den danske detailhandel, der sikrer optimalt salg og præsentation af din virksomheds produkter.
Sådan gør vi

Det er helt afgørende for salget, at forbrugerne bliver mødt af indbydende og bugnende hylder i butikkerne, og at de aldrig går forgæves efter en vare – fordi den er udsolgt eller står uudpakket ude på lageret. Medarbejderne i detailhandlen løber stærkt, men butikkerne kan ikke altid følge med efterspørgslen og prioritere alle varegrupper. Det kan være fatalt for din forretning, hvis værdikæden knækker, når salgsarbejdet ikke spiller.

Men det er tidskrævende at sælge, og den administrative del kan være tung. Flere og flere virksomheder outsourcer derfor salgsdelen til samarbejdspartnere, der har deres faste gang i butikkerne og et fuldstændigt overblik over salg, efterspørgsel og flow.

Promoters kan hjælpe med både salg og merchandising, så din virksomheds produkter altid når ud til slutbrugeren og bliver præsenteret optimalt i butikkerne.

Vi kender branchen

Vores sælgere har deres faste gang i den danske detailhandel, hvor de samarbejder tæt med de ansvarshavende medarbejdere i butikkerne. På den måde har Promoters et helt unikt indblik i hver butiks behov og ønsker. Et frugtbart samarbejde med butikkerne er helt afgørende for succes.

Timingen i et salg er vigtig, og vores erfarne sælgere ved, hvornår de skal gå i dialog om mersalg, space eller introduktion af nye produkter. Vi rekrutterer kun sælgere med dokumenteret erfaring, så du kan være sikker på at opnå resultater.

Promoters’ sælgere opererer i hele Danmark og er eksperter i deres respektive geografiske områder. Sælgerne har det overblik, der skaber flow i salget og dermed mersalg for din virksomhed.

Ingen tomme hylder

Det er vigtigt at prioritere merchandising af din virksomheds varer, så forbrugerne vælger at putte netop dit produkt i indkøbsvognen. Det er meget simpelt: Produkterne skal på den bedst mulige måde være synlige og tilgængelige for forbrugeren. I dag har personalet i butikkerne dog ikke selv tid til at sørge for, at alle produkter bliver præsenteret pænt.

Promoters’ professionelle merchere sørger løbende for, at hylderne er fyldte og trimmede, de placerer POS-materiale strategisk korrekt, opbygger udstillinger og meget mere. På den måde er de ikke blot med til at øge dit salg – men også butikkens, da den i sin helhed præsenterer sig flot. Butikkerne er derfor taknemmelige for hjælp fra vores merchere.

Opnå synergieffekt i din branding

Hos Promoters kan du kombinere salg, merchandising og levende markedsføring og dermed opnå en effektiv synergieffekt, når din virksomheds produkter skal brandes. En in-store kampagne kan booste jeres salg og skabe opmærksomhed omkring jeres produkter. Med en veludført in-store kampagne kan du ikke bare mangedoble salget, men også vænne forbrugerne til at købe dit produkt i butikkerne.

Tag en snak med os allerede i dag omkring din virksomheds behov. Vi kan hjælpe med at udvikle og eksekvere kreative løsninger, der skaber opmærksomhed omkring dit brand i butikken.

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Maja Fabricius Fogel, tlf. 22 20 89 14 / maja@promoters.dk eller Morten Dueholmen, tlf. 60 39 89 05 /morten@promoters.dk