Salg er kompliceret

Det kræver, at sælgeren kan sætte sig i forbrugerens sted, stille de rette spørgsmål samt rådgive og selvfølgelig lave en salgsafslutning, der er stærk nok til at overtale forbrugeren til at handle. Af de grunde træner vi vores promotere i kommunikation og salg, så de kan nå de salgsmål, vi sætter sammen med dig.
Læs mere

Cases

 

Et salg kan skabe en loyal kunde

Alle kunde- og forbrugerforhold starter et sted. Der er en højere barriere for en forbruger for at købe et produkt, som hun aldrig har prøvet før i forhold til produkter, som hun har tillid til og kender kvaliteten af. Med sampling kan man således sige, at den barriere bliver nedbrudt, fordi forbrugeren får lov til at smage/prøve et produkt og på den måde er sikker på, at hun ikke køber katten i sækken. Det betyder, at sampling gør det svære førstegangskøb en hel del nemmere – i hvert fald hvis der står en dygtig promoter og taler med forbrugeren.

Specialtilrettelagt forløb

Nogle af vores større kunder anvender produkttræning ud over salgstræningen. Specielt når vi taler om produktdemonstrationer giver det mening at tilføje dette element, hvor promoterne bliver trænet i det konkrete produkt inden aktiviteten.

På alle vores kampagner udsender vi manualer til vores promotere, inden de skal ud på opgave. Det gør, at de ved alt, hvad de har behov for. Derudover ringer vi altid til hver enkelt promoter inden en opgave for at sikre, at alt information er forstået korrekt, og at de har forberedt gode hv-spørgsmål og salgsafslutninger. Opkaldet giver også  promoterne mulighed for at stille spørgsmål til både produkt og opgave.

Alt skal gå op i en højere enhed

For at få det maksimale udbytte ad af enhver aktivitet, skal alt gå op i en højere enhed, for der er rigtig mange faktorer, som spiller en rolle i forbindelse med salg. Det hjælper f.eks. ikke meget at have en dygtig sælger, hvis hun står et sted, hvor målgruppen ikke er tilstede. På samme måde hjælper det ikke noget at have en dygtig sælger på det rette sted, hvis der ikke er indkøbt den rette mængde produkter til at sælge af. Derfor anbefaler vi, at du tager en snak med en af vores dygtige key account managers, så du får den bedste rådgivning med på vejen.

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Maja Fabricius Fogel, tlf. 22 20 89 14 eller maja@promoters.dk.