Sampling af Alpro vækker forbrugernes nysgerrighed

Tendenserne inden for kost og ernæring ændrer sig hele tiden. Det har været på mode at skylle det hakkede kød under vandhanen, så fedtet blev vasket væk. Og hvidt brød, ris og pasta har af flere omgange været i skammekrogen som tomme kalorier. Plantebaseret kost - både vegetarisk og vegansk - bliver i disse år mere og mere populært hos de forbrugere, der tænker på miljøet, deres sundhed eller blot er nysgerrige.
Læs mere

Alpro er en belgisk virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille plantebaserede mejerivarer. Det vil sige yoghurt, kvark, fløde med videre uden animalsk indhold. Alpro dækker i øjeblikket fire procent af det europæiske marked for mejerivarer.

Interessen for plantebaserede alternativer til den almindelige komælk er voksende – også herhjemme. Alpro ønskede derfor at udbrede kendskabet til deres produkter til de danske forbrugere ved sampling af yoghurt-alternativet Mild & Creamy og Alpro Go On, der er et kvark-alternativ med højt proteinindhold.

Landsdækkende sampling-kampagne

Promoters tilrettelagde derfor i 2017 en sampling-kampagne, og vi har hele året løbende været ude i de danske butikker og præsentere forbrugerne for Alpros spændende produkter. Forbrugerne har haft mulighed for at møde promoterne og smage på Alpros produkter i hele 60 butikker i løbet af året.

Promoteren ankom til butikken, hvor de gjorde vores allerede leverede demostande FlyCasen klar til demo i nærheden af Alpros produkthylder. Fra denne base kunne promoteren tilbyde interesserede forbrugere smagsprøver. Promoteren minglede også i nærheden af standen og tilbød smagsprøver fra en bakke.

Alpro er i en produktkategori, hvor forbrugerne kan have mange forskellige holdninger. Det var derfor vigtigt, at promoterne var forberedt på at kunne gå i en konstruktiv dialog og ikke indgå i en diskussion. Produkterne er et alternativ til de almindeligt kendte fødevarer, og derfor er der mange holdninger til området. Samtidig får flere og flere forbrugere øjnene op for disse alternativer, og derfor er interessen stor.

Erfarne promotere

Vi udvalgte promotere, der har erfaring, viden og forståelse for dette område. Opgaven krævede, at de kan stå på mål for Alpros produkter og svare på kritiske eller undrende spørgsmål med et smil. Det var afgørende, at promoteren holdt sig til facts om produkterne eller henviste til producentens eksperter, som forbrugeren kunne tale videre med.

Vores udvalgte promotere certificeres i Alpros produkter, inden de sendes ud på en opgave. Dagen inden en opgave ringer vi alle promoterne op for svare på deres spørgsmål og sikre, at de har et indgående kendskab til de produkter, de skal sample. Vi ringer inden hver eneste opgave – også selvom den samme promoter skal ud for at promovere det samme produkt igen. På den måde sikrer vi løbende, at markedsføringen bliver optimeret, og promoteren er helt skarp.

Alpro er en del af en voksende branche, og derfor er Promoters også i år til stede i de danske forretninger for at møde forbrugerne, svare på spørgsmål og tilbyde dem smagsprøver.

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Maja Fabricius Fogel, tlf. 22 20 89 14 eller maja@promoters.dk.