Skræddersyet fødselsdagsfest på gammel radiatorfabrik

Promoters er fast samarbejdspartner, når YouTube i Danmark afholder events, og stod derfor også for al planlægning og eksekvering, da YouTube skulle fejre 10-års fødselsdag.
Læs mere

Den runde dag blev i Danmark markeret med, at YouTube indbød ca. 300 vigtige kunder og samarbejdspartnere til et skræddersyet YouTube-event, der senere på aftenen skulle transformeres til after-party.

Formålet med eventet var at understøtte YouTube’s brandværdi, give gæsterne en uforglemmelig oplevelse og pleje vigtige kunderelationer, der på sigt kan være med til at øge annonceringen.

Der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, for et event bliver en succes. Promoters er totalentreprenør inden for events, og står således for alt fra planlægningsfasen af location, kommunikation, logistik og produktion til eksekvering. Du kan læse mere om vores eventmodel her.

 

Transformerbare rammer understøtter YouTube’s brandværdi

Ved YouTube’s 10-års fødselsdagsfest blev der, som ved ethvert andet event afholdt af Promoters, fra start fastlagt nøgleelementer og overordnede mål for eventen i samarbejde med YouTube.

Det var et ønske fra YouTube at afholde eventet i anderledes og utraditionelle rammer, og Promoters fandt på baggrund af det ønske en nedlagt radiatorfabrik på Teglholmen i København, der blev formet og dekoreret, så det understøttede YouTube-brandet bedst muligt.

Fødselsdagsfesten var et to-delt event, der både indeholdt en show-præget del med optrædende indslag, koncentreret om en scene, og senere after-party med bar, dj’s og natklub-stemning. Det gav udfordringer i forhold til indretningen, idet alt skulle foregå i samme lokale uden mulighed for større omrokeringer undervejs, men det lykkedes at skabe transformerbare rammer, der understøttede YouTube’s værdier om at være inspirerende og overraskende.

Intet YouTube-event uden YouTube. Lokalet blev derfor indrettet med en 24 meter lang skærm, hvorfra der både under showet og den efterfølgende nattefest blev vist YouTube-videoer.

Under show-delen skulle gæsterne have siddepladser, men da der ikke var mulighed for omrokeringer inden nattefesten, blev den traditionelle teatersals-opstilling af stole afløst af podier i forskellige højder. Podierne var på en gang siddepladser med udsigt til storskærmen under showet, men dannede samtidig karakter af loungeområde og natklub, da eventet transformerede sig til after-party.

 

Hver gæst er i centrum

Det er den samlede pakke, der giver gæsterne en uforglemmelig oplevelse. Alt skal gå op i en højere enhed, hvad enten der er tale om indbydelse, catering, underholdning eller selve rammerne for eventet, men det hjælper ikke, at intentionerne er gode, hvis eksekveringen ikke er i top. For hver event Promoters afholder bliver der udviklet en skræddersyet og detaljeret eventplan, hvor alt fra teknik til rene håndklæder på toiletterne er timet og tilrettelagt ned i mindste detalje. Intet er overladt til tilfældighederne. I det øjeblik gæsterne begynder at ankomme til eventet er det SHOWTIME, og alt skal køre som smurt, så der er udelt opmærksomhed på gæsterne, og på at nå de mål, der er defineret for eventet.

Promoters værtinder tager imod alle gæster, og sørger for, at hver gæst er i centrum. Værtinderne cirkulerer rundt og sikrer, at der på intet tidspunkt er nogen der er i tvivl om, hvor de skal hen, eller føler sig overladt til sig selv.

YouTube’s 10-års fødselsdagsfest var en succes hos såvel YouTube som de indbudte gæster. Alle eventets elementer gik op i en højere enhed, der på en gang understøttede YouTube som brand og skabte en inspirerende, overraskende og uforglemmelig 10-års fødselsdagsfest for de indbudte gæster.

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Cecilie Brandel, Key Account Manager, konferencer og events, tlf. 27 58 01 34 eller cebra@promoters.dk.