Erfarne promotere skal punktere fordomme om snaps

Når påsken står for døren, skal der snaps på bordet. En lille skarp eller to hører til det traditionelle frokostbord, som danskerne ruller ud i højtiderne.
Læs mere

Sild og snaps er nærmest en del af den danske kulturarv, men som med mange andre traditioner, er det de ældre generationer, der fører an i at opretholde dem. Det vil Brøndums Snaps være med til at lave om på. Snaps nydes oftere af personer fra 55 år og op, og mange unge forbinder nok snaps med den skarpe smag af kommen, der kan rive godt i næsen. Brøndums Snaps er med sin ikoniske flaske, snørklede bogstaver og kraftige smag kendt og elsket af mange. Historien om Brøndums Snaps går helt tilbage til 1840, hvor brændevinsfremstilleren Anthon Brøndum grundlagde sit brænderi i København.

Brøndums Snaps ønsker at nå en bredere målgruppe

Brøndums Snaps, der i dag ejes af det finske selskab Altia, er fulgt med tiden og har løbende lanceret snaps til den moderne forbruger. Den nyeste snaps i porteføljen er Brøndums Fadlagret, der er gylden i farven og mere blød og tilgængelig i smagen. Med denne snaps ønsker Brøndums Snaps at nå en bredere målgruppe, der også tæller de yngre generationer og kvinder.

Promoters samarbejder løbende med Altia i forbindelse med promovering af virksomhedens mange spiritusbrands. I den kommende in-store-kampagne for Brøndum snaps skal Promoters ud i 37 butikker i hele landet i dagene op til påskeferien, hvor interessen for snaps stiger. Forbrugerne præsenteres for Brøndums Fadlagret, inviteres til at smage på snapsen og får mulighed for at tale med vores dygtige promotere.

Ved at give forbrugerne mulighed for at smage den nye Brøndum Fadlagret, kan Brøndums Snaps komme forbrugernes fordomme i forkøbet. Snapsen er helt uden kommensmag, da den er lagret på amerikanske whiskyfade og krydret med rom, sherry, pomerans og citronskal. Det er Promoters senior-promotere, der er rekrutteret til opgaven, da de udstråler erfaring og kan repræsentere brandet troværdigt.

 

Senior-promoterne kender historien

Senior-promoterne er oftest midt i 50’erne. De kender derfor til den danske kultur omkring snaps og kan være med til at udbrede viden om den. Promoterne ankommer til butikkerne, hvor de stiller Promoters’ demostand FlyCasen op. Herfra serveres smagsprøver på snapsen i løbet af en eftermiddag. Promoterne vil stå klar til at svare på spørgsmål, og er grundigt certificeret i Brøndums Snaps’ historie og kan tale med forbrugerne om både den nye variant og virksomhedens andre produkter.

Brøndums Fadlagret bliver af forbrugerne ofte sammenlignet med den originale kryddersnaps fra Brøndums. Det er derfor vigtigt, at promoteren kan forklare forskellen og kender til processerne i fremstillingen af de forskellige typer akvavit.

Det er naturligt for Promoters senior-promotere at give sig ekstra god tid til at tale med forbrugerne. Denne tilgang understøtter Brøndums Snaps’ ønske om at blive promoveret i samme hyggelige og varme atmosfære, der også er til stede, når familien samler sig omkring påskebordet. Skål og god påske!

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Key Account Manager, Maja Fabricius Fogel, tlf. 22 20 89 14 eller maja@promoters.dk.