Let’s Cocktail Tour: On the road med Diageo

De seneste tre somre har den lyseblå Let’s Cocktail-van drønet land og rige rundt, og i 2018 skal Promoters endnu engang stå i spidsen for sommerens festligste kampagne.
Læs mere

Diageo, der har hovedsæde i London, er verdens største producent af øl, vin og spiritus. Smirnoff Vodka, Captain Morgan-rom og Baileys er blot et lille udvalg af de kendte spiritusmærker, som Diageo står bag. Promoters har i en årrække promoveret Diageos produkter på det danske marked med konceptet Let’s Cocktail, der dækker over et helt univers med en sommer-tour, in-store-kampagner, website, cocktailkurser og meget mere.

Let’s Cocktail Tour er en omfangsrig kampagne, der løber af stablen fra juni til september. Promoters kører Danmark rundt med et stort setup, der vækker opsigt og sørger for godt humør i hver en by. Et telt på 6×3 meter og to mindre telte på 3×3 meter – alle i den genkendelige lyseblå farve – danner rammerne og sørger for, der er plads til masser af interesserede gæster i baren. Touren kommer rundt til 15 lokations i løbet af en sommer og besøger både byer og festivaler. Folkemødet på Bornholm er hvert år det hyggelige startskud til den populære kampagne.

Inspirerende markedsføring

Konceptet for touren er, at forbrugerne skal inspireres og have mulighed for at lære at mixe deres egne lækre cocktails. Diageo ønsker at bryde med fordommene om, at det er kompliceret og kræver en masse udstyr at fremtrylle velsmagende drinks. Derfor inviterer Promoters i alle byerne nysgerrige forbrugere ind i teltet og giver dem mulighed for, under kyndig vejledning, at mikse deres egne cocktails. I dag er det ikke blot de yngre generationer, der nyder cocktails, men også de ældre, der gerne skifter øl og vin ud med drinks ved festlige lejligheder.

Én teamleder fra Promoters kører den lyseblå van landet rundt og har ansvaret for, at kampagnen forløber succesfuldt. Teamlederen skal have overblik over hele kampagnen og sørge for at bestille varer, der skal stå klar i den næste by, hvis det bliver nødvendigt. I de 15 byer står tre lokale promotere klar til at hjælpe – både med at sætte teltene op, pille dem ned hver aften og instruere forbrugerne i cocktailens kunst. Let’s Cocktail Tour er 3-5 dage i hver by, så der er mulighed for maksimal eksponering – og vores promotere bliver rystet godt sammen og har en fest, mens de knokler.

Promoterne skaber god stemning

Det er promoternes opgave at skabe god stemning og invitere folk ind i teltet, hvor de kan prøve kræfter bag baren. Promoterne stiller alt klar, skærer frugt, sørger for is og holder teltet pænt og ryddeligt hele dagen. Promoters uddannede personale blander også smagsprøver og giver nyttige fifs til de interesserede.

Let’s Cocktail Tour bliver i løbet af året bakket op af almindelige demoer i butikker, hvor Promoters præsenterer Diageos produkter for de danske forbrugere og sørger for, at der er synergi mellem de forskellige tiltag, Diageo ønsker i deres markedsføring.

Vi håber på en god sommer med Let’s Cocktail Tour igen i år!

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Key Account Manager, Morten Dueholmen, tlf. 60 39 89 05 eller morten@promoters.dk.