Promovering af Doves naturlige skønhedsidealer

Dove, der er ejet af Unilever-koncernen, er et unikt brand inden for skønhedspleje. Ved at fokusere på naturlig skønhed har Dove i mere end et årti arbejdet aktivt for at højne kvinders selvværd. I en skønhedsindustri, der er domineret af annoncer med photoshoppede modeller og kendisser, skiller Dove sig ud ved at markedsføre virksomhedens produkter og værdier på baggrund af et mangfoldigt og inkluderende skønhedsideal, som almindelige kvinder kan spejle sig i.
Læs mere

Unilever og Promoters har samarbejdet om markedsføringen af Dove i Danmark i en lang årrække. Senest har Promoters udbredt kendskabet til blandt andet Doves DermaSpa-produkter i de danske butikker via en in-store kampagne.

DermaSpa-serien indeholder både cremer, olier og lotions, der er beriget med de bedste fugtgivende ingredienser. Doves produkter er fremstillet på baggrund af den nyeste forskning, og det er naturligvis vigtigt for virksomheden, at markedsføringen understøtter Doves værdier og sætter spot på skønhedsgigantens kernekompetencer, der er fugt til hud og hår.

Rådgivning fører til salg

Kampagnen var derfor baseret på, at promoteren i butikken udførte en professionel måling af hudens fugtniveau. Via en digital måler, der blev placeret på forbrugerens arm, kunne promoteren med det samme aflæse en værdi, der indikerede hudens fugtniveau. Ud fra den konkrete viden, var det promoterens opgave kyndigt at vejlede forbrugerne omkring Doves DermaSpa-produkter og anbefale de rette valg inden for hudpleje. Rådgivningen skulle i sidste ende gerne føre til et salg.

Før hver opgave opnår vores promotere en unik certificering via vores online oplæringsplatform. På den måde kan vi sikre, at promoterne har den rette viden om de brands og produkter, de skal markedsføre. Dagen før en opgave ringer vi til de udvalgte promotere og har en samtale om den konkrete opgave, de skal udføre.

Professionel fremtoning

Promoteren kom fysisk meget tæt på forbrugeren i denne Dove-kampagne, og derfor var det afgørende, at promoterne kunne møde de nysgerrige forbrugere varmt og venligt, så de kunne føle sig trygge. En sådan kampagne stiller krav til promoterens kommunikationsevner og kropssprog. Vores dygtige promoteres fremtoning skulle ligeledes harmonere med Doves skønhedsværdier, og derfor var promoterne klædt i hvide t-shirts med Dove-logo og nederdele og stylet helt naturligt uden kraftig make-up. Promoterens vigtigste accessory denne dag var et stort smil.

Vores promotere er selvstændige og handlekraftige, da de ofte er ude på opgave alene. Ved Doves kampagne ankom promoteren til butikken, hvor de gjorde vores allerede leverede demostande FlyCasen klar til demo. På standen fremvises udvalgte produkter, som interesserede forbrugere kan teste, dufte til og spørge ind om. Vi oplevede, at forbrugerne var nysgerrige og tog rigtig godt imod kampagnen. Fugttesten var med til at understrege Doves videnskabelige tilgang til hudpleje, og forbrugerne fik konkrete og personlige resultater ud af testen.

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Key Account Manager, Morten Dueholmen, tlf. 60 39 89 05 eller morten@promoters.dk.