HELE DANMARK BLEV MARABOU-GULT

Flere end tre millioner mennesker i Danmark orienterer sig om Post Danmark Rundt via tv, radio, aviser, på internettet eller ser reklamerne i reklamekaravanen.
Læs mere

Flere end tre millioner mennesker i Danmark orienterer sig om Post Danmark Rundt via tv, radio, aviser, på internettet eller ser reklamerne i reklamekaravanen.

Cykelløbet er en enestående chance for at komme ud til over halvdelen af Danmarks befolkning. Marabou har flere gange deltaget i Post Danmark Rundt, hvor Ogilvy har designet, hvordan deltagelsen skulle se ud, og Promoters har eksekveret i reklamekaravanen samt i målområderne.

Første gang Marabou deltog, var det en stor succes, og derfor var det naturligt for Kraft Foods at deltage på Post Danmark Rundt året efter med de samme samarbejdspartnere.

Udfordringen var at leve op til det tidligere års store succes, hvor Promoters virkelig formåede at slå Marabous brand fast blandt publikum og medarrangører, og denne succes skulle gentages og gøres endnu bredere og bedre.

EFFEKTIV INDSATS I MÅLOMRÅDET OG PÅ HELE RUTEN

Der blev afholdt cykelkonkurrencer, hvor publikum i Marabous telt i målområdet kunne dyste om, hvem der kunne køre den længste distance på et minut på en kondicykel. Teltet blev bemandet af et stort crew fra Promoters, som skabte god stemning og varmede publikum op med cykelkonkurrencen og sampling af lækker Marabou-chokolade.

Ud over placeringen i målområdet, var Marabou naturligvis også med i reklamekaravanen, hvor publikum langs hele ruten fik udleveret Marabou-kasketter og -chokolade, så man tydeligt kunne se, at Marabou havde været der.

Som en af hovedsponsorerne, havde Marabou også deres egen pointtrøje, som hver dag blev overrakt af vores smilende promotere.

Post Danmark Rundt er en unik måde at markedsføre Marabou på til et stort og bredt publikum over hele landet. Når hele ruten og målområdet bliver farvet gult af Marabou-kasketter, er det noget, der kan ses i tv, på internettet og i aviserne, hvor Marabou fik en fantastisk eksponering.

SUCCES IGEN

Marabous anden deltagelse i Post Danmark Rundt gik over al forventning og slog endeligt fast, at Marabou bare spreder lidt mere Mmm… i livet, hvor end de kommer frem.

Brand Manager hos Kraft Foods Christina Földes udtaler: “Promoters har gennemført en lang række samplingsaktiviteter for os, og det har altid været en succes. Promoters varetog hele eksekveringen for os i forbindelse med Post Danmark Rundt. Oplæg, budgetter og evalueringer er som altid blevet lavet i høj kvalitet, hvilket gør det meget mindre tidskrævende at overskue. Det er altid en fornøjelse at samarbejde med Promoters og deres venlige, og dygtige promotere leverer altid et højt kvalitetsniveau.”