Sampling øger dit brands synlighed og salg

Sampling er en unik mulighed for at møde din målgruppe, der hvor de er, og lade dem bruge alle sanser, når de smager, føler, dufter og interagerer med dine produkter. Sampling skal altid tage udgangspunkt i dit formål. Det er det bedste råd, vi kan give dig med på vejen.
Læs mere

Cases

 

Da sampling ofte anvendes som et delelement i en større kampagne, er det vigtigt, at der er en rød tråd mellem de forskellige tiltag. Det er bl.a. en af de ting, vi kan hjælpe dig med.

Hvor og hvornår?

Et af de hyppigste spørgsmål, vi får, handler om, hvor og hvornår, det er mest fordelagtigt at være til stede. Desværre kan vi ikke give noget entydigt svar, for det er forskelligt fra brand til brand, og det afhænger af, om din kampagne har til formål at øge salg, nå så bredt ud som muligt, nå et nyt segment, teste et nyt produkt eller noget helt femte. Når du kontakter os, vil vi derfor spørge ind til dit produkt, din målgruppe og dine mål samt en række andre parametre, som er med til at afgøre hvor og hvornår, det er bedst at afholde aktiviteten. Der er mange muligheder lige fra butikker, cafeer, storcentre, messer, fodboldstadions, diskoteker, festivaler –  eller måske skal du være på Strøget eller på stranden en dejlig varm sommerdag. Tidspunktet er også meget vigtigt, da det er afgørende for, hvor meget du får for pengene.

Vi sørger for, dit budskab når ud

En vigtig pointe er, at der er forskel på, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver hørt. Det kan lyde banalt, men hvis du ønsker at kommunikere for mange budskaber på én gang, risikerer du, at ingen af dem bliver hørt af modtageren. Derfor gør vi meget ud af at rådgive dig til at udvælge de vigtigste budskaber. Vores promotere bliver grundigt briefet, inden de tager ud på opgaver, og vi sørger for, at de ved alt, der er værd at vide. Med udgangspunkt i salgs- og argumentationsteknik, viden om forskellige kundegrupper og evnen til at differentiere imellem dem, spreder de opmærksomhed og viden om produktet. Når dine kunder møder dit produkt, er det naturligvis meget afgørende, at det er en venlig og smilende repræsentant, der møder dem.

Velfungerende logistik og specialudviklet demostand

Der er mange ting, som skal gå op i en højere enhed på enhver aktivitet. Ud over promoteren og produkter til både sampling og salg, er det også nødvendigt at demo-standen står klar det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi har valgt at outsource lager og logistik til professionelle samarbejdspartnere, som vi kommunikerer med løbende, og som vores systemer udveksler filer med, så langt det meste kører automatisk uden mulighed for menneskelige fejl. Vi har også udviklet vores egen demo-stand, som vi kalder en Flycase. Vores Flycase understøtter logistikken, sikrer materialerne og er mere synlige end de fleste andre demostande.

Hvad siger forbrugerne?

Vi gør rigtig meget ud af tilbagemeldingen fra vores promotere til vores kunder. Forbrugernes umiddelbare reaktioner og kommentarer kan være guld værd at kende, derfor udfylder alle promotere en fyldestgørende evaluering, som vores kunder får direkte adgang til via et personligt login til vores specialudviklede Customer Care Centre.

 

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Maja Fabricius Fogel, tlf. 22 20 89 14 eller maja@promoters.dk.