Studiejobbet, der blev til en karrierevej

”Er det overhovedet et rigtigt arbejde?”, ”Er du så sådan en slags eventpige?” Sådan lød fordommene, da Trine tilbage i 2009 startede som promoter.
Læs mere

”Er det overhovedet et rigtigt arbejde?”, ”Er du så sådan en slags eventpige?” Sådan lød fordommene, da Trine tilbage i 2009 startede som promoter.

Det krævede derfor lidt ekstra at overbevise omverdenen om, at det nye job var et seriøst arbejde og faktisk nyttede noget. At hendes indsats kunne have en tydelig effekt på salget af de produkter, hun gjorde reklame for. Men sådan tænker mange måske, når de ikke ved hvad jobbet som promoter indebærer.

Det kan skyldes, at man ikke selv er bevidst om, hvordan man påvirkes som forbruger. Man tænker måske ikke over, at man faktisk lader sig påvirke af markedsføring, reklamer i TV eller den søde, kompetente salgsassistent i butikken. Derudover manglede de fordomsfulde indsigt i de komplekse salgsteknikker og marketingteorier, som Trine blev oplært i og fik erfaring med gennem jobbet.

Trine lod sig heldigvis ikke slå ud af fordommene, men fortsatte ihærdigt med at tage opgaver hos både Promoters og Girlsquad.
Ved siden af arbejdethos Promoters læste Trine på det tidspunkt en bachelor i dansk på Københavns Universitet.  Trine var flittig til at melde sig på opgaver ved siden af læsningen, hvilket gav hende erfaring med in-store aktiviteter for en lang liste af varierende brands. Derudover var Trine også med til en hel del events både som promoter og for Girlsquad.

 

Personlig udvikling

De mange erfaringer gavnede ikke kun på Trines CV. Også på det personlige plan havde Trine et stort udbytte af arbejdet som promoter.

Som promoter bliver man presset ud af de vante rammer hver eneste gang, man møder ind på arbejde. Hver gang er det et nyt produkt eller en ny butik, der kan skabe en ny udfordring, som man selvstændigt må løse. Man bliver som promoter således presset til at agere selvstændigt og bevare roen, når uforudsete problemer melder sig. Man lærer derfor hurtigt, at det er nødvendigt at være løsningsorienteret, hvis man vil være en god promoter. Det ville Trine og derfor så hun, udfordringerne i jobbet som en mulighed for at udvikle sig og lære sig selv bedre at kende.

Trine fortsatte ihærdigt med at booke sig på opgaver, og listen over både professionelle og personlige erfaringerne blev både længere og bredere.

Som promoter møder man mange forskellige mennesker i løbet af bare én enkelt opgave. Derfor lærer man gennem arbejdet at tale med alle slags
mennesker og ikke mindst hvad der skal til, for at skabe et salg.

Selvsikkerheden voksede og den unge generte pige, blev til den udadvendte og stærke person, Trine er i dag.

Artiklen fortsætter efter billederne

Når nye døre åbner sig igen og igen

Trine gjorde det faktisk så godt som promoter, at hun i 2015, under sin kandidat i Kommunikation på Aalborg Universitet i København, blev tilbudt stillingen som Project Manager Assistant på Promoters’ hovedkontor i København. Til vores held takkede Trine ja til stillingen og blev dermed en del af back-office teamet.

Dermed stod hun pludseligt i den anden ende af arbejdet. Her arbejdede hun med at ringe til promoterne forud for opgaver,som hun selv havde oplevet det så mange gange før. Derudover havde hun til opgave at kvalitetssikre evalueringer og sikre at butikkerne havde modtaget de nødvendige materialer inden en opgave. I weekenderne stod Trine sammen med sine kollegaer klar til at hjælpe promoterne, hvis der opstod et problem under en afopgaverne. Til denne opgave kunne hun naturligvis drage stor nytte af sine egne erfaringer med Promoters opgaver.

Når Trine ikke var på kontoret eller passede sit studie, tog hun fortsat selv ud på Promoters opgaver. Frem til 2016 arbejde hun sig således op på at have udført imponerende 179 opgaver. Dermed er Trine blandt de mest ihærdige og vedholdende promotere, vi har haft glæde af.

Da Trine havde færdiggjort sit studie, åbnede der sig igen nye muligheder hos Promoters. Selvom Trine allerede havde haft sin faste gang på kontoret i lidt over et år og var et kendt ansigt, viste der sig stadig at være plads til nye begyndelser indenfor de selv samme Promoters-vægge. Trine startede i 2016 nemlig som Project Manager og Teamleder med ansvaret for kampagner og ikke mindst for Project Manager Assistenterne. En stilling, som Trine bemander den dag i dag.

Hvem skulle have troet, at det job, som blev mødt af fordomme udefra, skulle vise sig at blive en dør til en hel verden af muligheder professionelt såvel som personligt?

Trine har i dag været en del af Promoters siden 2009, og vi håber at kunne drage nytte af den store erfaring, hun har tilegnet sig gennem årene, i lang tid endnu.


Læs også; Fra promoter til CEO