Optisquare

Skaber værdi for dig og skaber branchens mest kompetente og motiverede promotere.
Læs mere

Ejeren af Promoters, Danny Fabricius Fogel, har på baggrund af sin mangeårige erfaring som CEO i Promoters udviklet Optisquare. Den digitale platform er udviklet til at optimere virksomheders salg via veluddannet og topmotiveret salgspersonale.  

I 2017 stoppede Danny som CEO i Promoters for at starte separat virksomhed med Optisquare, som dog fortsat er en stor del af Promoters og tilmed holder til i de samme lokaler.

 

Optisquare fungerer både som rekrutterings-, motiverings-, uddannelses- og træningsplatform og kan ved hjælp af big data, kunstig intelligens og machine learning sikre velforberedt personale og udvælgelse af de rette profiler.

Sikrer professionelle promotere

På baggrund af personprofiltest kan platformen aktivt sammenligne kandidater med eksisterende profiler. Systemet bruger således machine learning til at estimere, hvor godt kandidaten vil komme til at performe. Sammen med vores Rekrutteringsafdeling udvælges de kommende promotere. Optisquare er derved med til at sikre, at vi altid har det bedste personale til at repræsentere netop dit brand overfor forbrugeren.

Gennem certificeringer, videoer og quizzer om dine brands og produkter dygtiggøres vores promotere hele tiden. Optisquare ved præcis, hvornår promoterne skal eksponeres for de forskellige elementer for at opnå det maksimale udbytte samt, hvilken kombination og rækkefølge, der er den ideelle. På denne måde bidrager Optisquare løbende til udvikling og træning af vores promotere

Platformen holder samtidig vores promotere motiverede til altid at yde deres bedste, hver gang de står overfor forbrugeren. Dette sker blandt andet ved hjælp af Performance Measurement.

 

Skaber værdi for vores kunder

Som kunde hos Promoters, får du og dine konsulenter jeres egne login til Optisquare. Her kan du som kunde let danne dig et overblik over dine aktuelle og afsluttede kampagner med al relevant information samlet ét sted. Du vil blandt andet få indblik i evalueringsfeedback fra promoterne fra hver enkelt butik samt kunne følge status på opgaverne. Du får ydermere et statistisk overblik over vigtige informationer, såsom leverancesikkerhed, antal eksekverede opgaver samt hvor mange butikker, der havde tilbud og/eller fik udsolgt af produkterne på demodagen.

Som konsulent, kan man på Optisquare bekvemt booke demoaktiviteter på mobiltelefon, tablet eller computer allerede ude i butikken. Derudover, kan konsulenten let danne sig et overblik over bookninger, idet hver konsulent altid kan se en liste med egne bookninger, samt hvor mange demoer, de mangler at booke.

Som promoter kan man ligeledes logge ind på Optisquare. Her kan promoteren søge om at komme på specifikke demoaktiviteter, forberede sig forinden en opgave og udfylde evalueringer. Derudover indeholder Optisquare træningsmateriale og nyheder, som løbende er med til at videreuddanne promoterne.

 

Optisquare gør det muligt at administrere og optimere vores personale over hele landet fra vores hovedkontor i København og samtidig give dig som kunde indsigt i resultaterne. Således sikrer vi, at vi altid kan sende branchens mest kompetente og motiverede promotere ud for at repræsentere dit brand.

 

Besøg Optisquares hjemmeside